Cykelpakke
Sejlturen til Venø er kort, faktisk tager det kun et par minutter at sejle over. Færgen lægger til på syd-spidsen, så cykelturen starter med en flot tur langs med vandet, før du ankommer til Venø By. Cykelturen rundt på øen byder på flot udsigt ud over Limfjorden og naturskønne områder. Så husk endelig at stige af cyklen for at tage nogle gåture undervejs. Naturoplevelsen og det rolige tempo på Venø er ideel for en ferie på to hjul og er med til at garantere en stressfri ferie.
Buspakke
Sjælen falder til ro ved synet af fjorden, der ligger blank og blå om øen. Venø Færgen tager imod med åbne arme og fører en fra fastlandet til færgelejet på Venøs sydspids på kun to minutter. Længere tid skal der ikke til, før man fornemmer den helt særlige stemning. Denne tur fører os hele øen rundt, og vi bliver guidet til spændende fortællinger, betagende udsigter, lokale specialiteter og en helt usædvanlig ro.